Jeg lægger stor vægt på gennemsigtighed, ordentlighed og klare aftaler, når du investerer i et coachingforløb hos mig. Det gælder både den værdi og indsats, vi arbejder med i forløbet – og alt det juridiske omkring samarbejdet. For at sikre, at vi står på samme fundament, har jeg samlet de vilkår og forventninger, der gælder, når du handler med Lotos (Rechenback Consulting).
De fleste punkter er helt almindelig sund fornuft mellem mennesker, men de er skrevet ned, så vi begge ved, hvad der gælder. Læs dem gerne igennem, og hvis du har spørgsmål eller noget virker uklart, er du altid velkommen til at skrive til mig på [email protected]
Virksomhedsoplysninger
Lotos ejes og drives af:
Rechenback Consulting
CVR: 42117536
Adresse: Robert Jacobsens Vej 31 3 th, 2300 København S
I disse handelsbetingelser anvendes brandnavnet Lotos, men alle aftaler indgås juridisk med Rechenback Consulting.
1. Aftale og køb
En aftale er bindende, når kunden modtager faktura eller ordrebekræftelse fra Lotos.
Betaling af faktura betragtes som accept af handelsbetingelserne, og coachingforløbet anses som påbegyndt ved betaling.
Selvom aftalen er bindende fra købsøjeblikket, tilbyder Lotos en 14 dages tilfredshedsgaranti som ekstra sikkerhed for kunden.
Garantien giver mulighed for at få det fulde beløb retur inden for 14 dage fra købsdatoen – se punkt 2 for betingelser.
2. Tilfredshedsgaranti
En investering i sig selv skal gøres med ro i maven. Derfor tilbyder vi, helt ekstraordinært, 14 dages fuld tilfredshedsgaranti fra købsdato. Ønskes refundering inden for perioden, skal kunden skrive til [email protected].
.
Efter 14 dage gives ingen refundering - uanset om forløbet gennemføres eller afbrydes. Garantien gælder kun ved første køb og for 1:1 coaching.
3. Produkter og ydelser
Lotos tilbyder personlig 1:1 coaching og sparring med fokus på udvikling, strategi og performance. Coaching er en rådgivende og udviklende ydelse, der bygger på dialog, vejledning og sparring - ikke behandling.
Coaching hos Lotos skal ikke betragtes som terapi, psykologisk behandling, medicinsk rådgivning, juridisk rådgivning eller finansiel rådgivning. Kunden er til enhver tid selv ansvarlig for sine beslutninger, handlinger og resultater, samt for at vurdere, om coaching er det rette valg og forsvarligt i egen situation.
4. Priser og betaling
Alle priser oplyses ex. moms, medmindre andet fremgår. Betaling skal ske senest på den dato, der fremgår af fakturaen.
Ekstra ydelser eller sessioner, der ikke er inkluderet i det aftalte forløb, faktureres særskilt.
5. Eventuel ratebetaling
Eventuelle ratebetaling skal anses som en ekstraordinær betalingsmetode - ikke et abonnement. Ved valg af ratebetaling forpligter kunden sig til det fulde beløb for hele forløbet. Eventuel opsigelse eller ønske om at stoppe coaching før tid fritager ikke kunden for den resterende betaling.
Manglende betaling betragtes som misligholdelse. Lotos kan i sådanne tilfælde:
- sende rykker med gebyr og morarente
- suspendere coaching-sessioner og adgang midlertidigt
- sende kravet til inkasso ved gentagen udeblivelse
6. Afbud og sessioner
Afbud til sessioner skal ske senest 24 timer før aftalt tid. Ved senere afbud eller udeblivelse anses sessionen som afholdt.
7. Ansvar og resultater
Lotos tilbyder viden, coaching og rådgivning baseret på erfaring og metoder. Kundens resultater afhænger altid af egen indsats og engagement. Der gives ingen garanti for specifikke økonomiske, personlige eller professionelle resultater.
Lotos hæfter ikke for:
- driftstab, tabt indtjening eller indirekte tab
- beslutninger kunden træffer på baggrund af coaching
Maksimalt erstatningsansvar kan aldrig overstige det beløb kunden har betalt.
8. Brugsrettigheder og ophavsret
Alt materiale udleveret under forløbet - herunder videoer, noter, dokumenter, lydfiler, træningsmoduler, frameworks, skabeloner, worksheets og andet indhold - tilhører Lotos og er beskyttet af ophavsret.
Kunden tildeles en personlig, tidsubegrænset og ikke-overdragelig brugsret til materialet med henblik på eget brug.
Brugsretten omfatter ikke retten til at dele materialet med andre, hverken privat, kommercielt eller internt i virksomheder.
Det er ikke tilladt uden forudgående skriftlig tilladelse:
- at kopiere, distribuere eller dele materialet med tredjeparter
- at videresende, give adgang eller dele login til platformen
- at uploade materialet til offentlige eller private onlineområder (fx Google Drive, Facebook, Slack, Dropbox)
- at videreformidle metoder, frameworks eller træning som eget produkt eller undervisning
- at videresælge eller gengive materialet helt eller delvist
Konsekvens ved deling eller distribuering:
Uautoriseret deling eller distribuering betragtes som brud på ophavsret og handelsbetingelser.
Lotos forbeholder sig retten til at:
- lukke for adgang til forløb og materiale med øjeblikkelig virkning, uden refundering
- fakturere kunden for fuld adgang/licens for hver yderligere modtager, der har fået materialet udleveret
- rejse krav om erstatning/kompensation for økonomisk tab
- tage juridiske skridt ved omfattende eller bevidst videreformidling
9. Fortrolighed og GDPR
Der må under ingen omstændigheder videregives oplysninger til 3. part. Oplysningerne må ikke udnyttes. Dette gælder også efter aftalens udløb. Begge parter forpligter sig til at behandle oplysningerne på en sådan måde, at den forbliver utilgængelig for uvedkommende, og for øvrigt sådan, at der heller ikke opstår fare for, at uvedkommende får kendskab til den.
10. Underleverandører
Lotos kan anvende underleverandører til levering af teknisk drift eller delelementer af coachingtjenester, hvor det er relevant.
11. Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister behandles efter dansk ret og anlægges ved retten i København.





© Copyright Rechenback Consulting • CVR: 42117536